Hvad kan jeg forvente når jeg starter hos en psykolog?

Mange klienter er tøvende og tilbageholdende når de for første gang skal opsøge en psykolog. ’’Hvad skal man?’’ og ’’hvordan kommer det til at blive?’’ ’’Hvordan bliver det at skulle fortælle om private emne til en helt fremmed person’’. Sådan kan nogle af tankerne lyde i overvejelsesfasen optil et behandlingsforløb. Med dette lille skriv kan du blive lidt klogere på processen og få et indblik i hvordan et forløb hos en psykolog typisk ser ud.

Første session kalder mange for den udredende session. Her skal psykologen høre lidt ind til nuværende livssituation samt opvækstvilkår. Herefter vil fokus overvejende være på de problemer som du gerne vil have hjælp til at løse. Alt efter hvilke problemer som du beskriver, vil psykologen have en opmærksomhed på om dine symptomer og adfærdsstrategier peger i retning af en diagnose. For eksempel hvis du beskriver at du føler dig trist og træt, har svært ved at finde glæde ved de ting som du ellers plejer at holde af, har isoleret dig socialt og sover hele dagen, så vil psykologen måske give dit et afkrydsningsskema som måler på depressionssymptomer. Målet med udredningen er at psykologen overordnet skal danne sig et indtryk af problemets sværhedsgrad og karakter. I nogle situationer kan psykologen blive opmærksomhed på om dine udfordringer ligger udenfor hans eller hendes kompetencefelt. I de situationer vil psykologen henvise til en specialist på området eller andre som kan give dig en mere målrettet behandling. Psykolog i Hillerød

 

Mange psykologer vil også i første session tale om målet med terapiforløbet med deres klienter for at sikre at klientens mål er realistiske og opnåelige.

 

Efter den udredende session så starter det egentlige behandlingsforløb. Et forløb plejer at være med ca. 1 uges varighed mellem sessionerne i begyndelsen og efterhånden som bedringen indtræffer øges intervallet mellem sessionerne gradvist. Hvor mange sessioner der er behov for, afhænger af mange faktorer som eksempelvis klientens motivation, problematikkens omfang og sværhedsgrad, varighed af problematikken, belastende faktorer i livssituationen og relationen mellem psykologen og klienten.

Related Posts

© 2024 thepsykeproject.dk - Theme by WPEnjoy · Powered by WordPress